Vores forretning

Snart 40 års erfaring, som hver dag stilles til rådighed for vores kunder

Det startede med J.J. Stål, der blev grundlagt i 1979 af klejnsmed Jens Jensen primært som underleverandør til iscreme industrien. De stolte håndværksmæssige traditioner er omhyggeligt bevaret, til trods for at virksomheden har udviklet sig fra den traditionelle håndværksvirksomhed til en moderne industrikoncern.

I dag består virksomheden af 2 søsterselskaber, med hver deres superior viden om skabe en løsning, der er præcis rigtig for vores kunder.

  • Jensen Metal A/S, Danmark med 4.500 m2 og 45 ansatte.
  • LSEZ "Jensen Metal" SIA, Letland med 16.700 m2 og 245 ansatte.

Det hele begyndte med is

I 1979 blev J.J. Stål grundlagt af Jens Jensen i Aarhus, Danmark som en udbryder af O.G. Hoyer A/S, hvis tradition for fremstilling af udstyr til is-creme industrien dateres helt tilbage til 1948. Gennem årene har J.J. Ståls dygtige medarbejdere rejst rundt og været med til at opstille is-creme fabrikker verden over. I en erkendelse af potentialet på det amerikanske marked etablerede Jens Jensen og søn datterselskabet J.J. Steel Inc. i starten af 1990'erne og valgte i slutningen af 90'erne at sætte den danske del af virksomheden til salg for at kunne koncentrere sig om aktiviteterne på det amerikanske marked.

I 2000 overtager Scanvaegt International A/S alle aktiviteterne i J.J. Stål A/S. Det er i denne periode, at man opbygger en betydelig viden omkring conveyoranlæg - specielt til fødevareindustrien.


Tid til fornyelse

Lars-Bo Christensen

I 2003 ansætter ejerne Lars-Bo Christensen som adm. direktør, som led i en større strategisk tilpasning af virksomheden og i 2004 bliver Lars-Bo en del af ejerkredsen i J.J. Stål A/S.

Tiden er nu inde til at virksomheden udvikler sig fra den traditionelle håndværksvirksomhed til en mere moderne industrivirksomhed. Allerede i august 2004 etableres der et datterselskab i Letland. I 2007 udvides aktiviteterne med en sort ståls afdeling og i 2008 køber man sig ind i sort ståls aktiviteterne hos nabovirksomheden i Letland. I februar 2011 fusionerer man de lettiske virksomheder til en, og ved samme lejlighed og ikke helt uden store overvejelser omdøbes hele virksomheden til Jensen Metal.

Jensen Metal er nu oppe på et samlet produktionsareal på 21.200 kvm og 290 medarbejdere, der samlet set behersker rigtig mange processer og en hel del moderne teknologi, men trods de mange forandringer, så står Lars-Bo fast på også at bevare den traditionelle håndværksmæssige erfaring og stolhed.

Virksomheden i Danmark er stadig leverandør til is-creme industrien, samtidig med at den har udviklet sig til at servicere et betydeligt antal nye brancher. Nøglen er vores medarbejdere, deres commitment og forandringsparathed, samt deres evne til at sætte sig ind i nye ting.


Ved at bruge dette websted accepterer du brug af cookies til analyseformål. Læs mere

Luk